torsdag den 10. november 2011

Vi har ik' sovet længe, vi har skudt med bomber

Kæreste TankSquadTwo-followers... Vi er tilbage!

Vi åbner den nye sæson, med et uundværligt stykke krigs-maskineri til det kommende massive vinterterræn.
Det er, som billedet åbent indikerer, en kradsbørstig 88 mm antiluftskytskanon af tysk fabrikat vi glædeligt kan annoncere som værende vores nyeste erhvervelse.
Vi fandt, til stor begejstring, hurtigt ud af at denne smukke sag, også er nyttig i slagsmål med tanks - så vi ville aldrig kunne anbefale dette vidunder nok, til folk med en ekstra sød tand her op til jul ;)
Navnet på skønheden er FlaK 37, og ligger i den billige ende, hvad angår antiluftskyts, samt er den superduper mobil - absolutely fabolous.

//Nicolas 

fredag den 4. februar 2011

Dagens

Dagens tank er en fræk krabat. Vi har idag at gøre med min absolute number one, King Tiger Tank. Mig og Max skulle sove sammen igår og blev, før vi lagde os til at sove, enige om at det var Tigeren vi skulle tage i skole idag. Vi ser ret pjuskede ud idag, hvilket vi også forventede oven på gårsdagens strabadser ;). Derfor var det lækkert at kunne lukke sig inde bag IIVK's mest kraftfulde panser, så vi dermed kunne imødegå pegen-fingre-truslen af vores uappetitlige look idag med oprejst pande. Med den kraftige 88mm kanon kunne vi blæse os direkte ind i lokale 3121 og dermed undgå den totale ydmygelse - fabolous!
Hvis vores kære læsere ønsker at blæse hul til en lokal bankboks skulle dette heller ikke været ikkeladesiggøreligt, 150mm panser er nemlig en smal sag for Tigeren - bar lige en sjov tanke hihi.

//Nicolas

onsdag den 2. februar 2011

Tank Island




Da vi sidste år var på studietur i London, købte jeg en tank af mærket Cromwell, som jeg er utrolig glad for. Derfor har jeg nu fundet deres hjemmeside, hvor jeg fandt en utrolig masse fine tanks, og jeg syntes overstående tanks er rigtig fine, og så er det meste på hjemmesiden også til en overkommelig pris.

//Nicolas

mandag den 31. januar 2011

Dagens 2


I dag kommer der 2 dagens tank. Det er fordi Nicolas og jeg for en gang skyld ikke har sovet sammen, fordi jeg havde fri i 1. lektion og Nicolas skulle have kemi. Jeg sov over mig og havde mega travlt med at gøre mig klar, så jeg nåede ikke at pudse løbet på min JS-3. Total bad-tank-day.
Dagens tank er russisk og har tyk panser.
Mys og love fra mig. God mandag.

Tank-show




I går så jeg et program med Jean Paul Gaultier, hvor man fulgte døgnet før hans store kosoĭ broni show og hold da op, hvor blev jeg hurtig betaget af kosoĭ broni-verdenen. Kosoĭ broni betyder ordret "skrå panser" og er en russisk traditionen, der går helt tilbage til 2. verdenskrig. Alle designs, hvad enten det er tanks, pansrede mandskabsvogne, artilleri, svejses med hånden, hvorfor prisen for Kosoĭ broni designs er så høje. Mange designs er ikke just driveable, men fremstår mere eller mindre som kunst.

søndag den 30. januar 2011

Dagens

Kære læsere, velkommen ud i mandagens lys af uge 5. Der er for mig sket det forfærdenlige i weekenden at jeg har slået en revne i linsen på mit nye kamera :(((((. Derfor har det ikke lykkedes os at få taget et billede af det, som i dag er dagens tank, T-60'eren. Dog har jeg i det gamle familiealbum, kunne støve dette mega retro billede op af min farfar, der sidder på toppen af dette amfibiekøretøj. Denne sovjetiske spejdertank er bygget af Moscow Factory No. 37. Opgaven lå i at få bygget et amfibiekøretøj, som efter mange prototyper  lykkedes med T-60, der med enklere byggeri og tykkere rustning bare er fabolous.
Det taberagtige ved denne tank er at man valgte at udruste den med et 12,7 mm maskingevær, som i T-40 - REPEAT SUCKS!
Dog blev den senere gjort rigtig appetitlig, da man istedet udstyrede den med en 20mm TNSh kanon og placerede maskingeværet i tårnet af tanken.
et SUPER køb.

//Nicolas

Kongebal!


Nu skal vi snart til Kongebal! Det er et bal vi har på gymnasiet i anledning af, at vi snart bliver studenter!! :) . Vi glæder os utrolig meget, og vi er også ved at lære at danse les lanciers. Men det allervigtigste er jo hvilken tank, man ankommer i :) . Jeg tror faktisk at vi er ved at have styr på, hvad vi skal ankomme i, og det skal der selvfølgelig nok komme billeder på bloggen af. Men det afholder mig nu ikke fra at kigge lidt rundt alligevel :) .
Jeg har set på denne 18 k forgyldte M1 Abrams og hvor kunne det bare være perfekt at komme lidt fashionably late i en forgyldt tank.
God søndag til jer alle!
//Max